Zapier og Make (tidligere Integromat) er populære fordi de er hurtige at komme i gang med. Ingen programmering, visuelle flows, tusindvis af integrationer. For mange virksomheder er det det rigtige valg. For andre er det en dyr omvej.
Her er en ærlig gennemgang af hvornår no-code automatisering er fornuftig - og hvornår det er bedre at bygge noget skræddersyet.
Hvornår Zapier giver mening
Simple, lineære flows. "Når jeg modtager en ny formularindsendelse, opret en kontakt i mit CRM og send en bekræftelsesmail." Det er Zapier built to do. Det tager 20 minutter at sætte op og virker stabilt så længe data er simpel og forudsigelig.
Standardintegrationer mellem kendte SaaS-produkter. Zapier er stærk når du forbinder to systemer der begge har officielle Zapier-integrationer - Gmail, Slack, HubSpot, Google Sheets. Integrationerne er vedligeholdt og virker.
Lavt volumen, lav kompleksitet. Hvis du automatiserer en process der kører 10-20 gange om måneden og ikke kræver AI-forståelse eller kompleks logik, er Zapier næsten altid det rigtige valg. Det er billigere og hurtigere end custom-udvikling til simple use cases.
Hvornår Zapier ikke giver mening
Når processen kræver AI-forståelse. Zapier kan ikke læse en e-mail og forstå hvad kunden egentlig spørger om. Det kan ikke generere et tilbud baseret på en fritekstbeskrivelse. Det kan ikke prioritere leads baseret på hvad de har skrevet. Alle opgaver der kræver forståelse af naturlig tekst kræver AI - og Zapier er ikke det rette fundament for AI-integrationer af nogen kompleksitet.
Når prisen skalerer med brug. Zapier prissætter på antal opgaver (tasks) pr. måned. En virksomhed der automatiserer 1.000 processer om måneden betaler måske 150-300 USD/måneden - for evigt. Et custom-bygget system koster mere at bygge men ingenting at køre derefter. Over 2-3 år er regnestykket ofte klart.
Når flows fejler uden varsel. Zapier-flows er skrøbelige over for ændringer i de systemer de integrerer med. Opdaterer et af dine andre systemer sin API, kan dit Zapier-flow holde op med at virke uden at du opdager det. Custom-bygget automatisering kan håndtere fejl, sende advarsler og genstarte sig selv.
Når virksomhedens data er kompleks eller sensitiv. Alle data der løber igennem Zapier passerer Zapiers servere. For virksomheder med GDPR-følsomme data - kundeoplysninger, helbredsdata, finansielle data - er det en reel problemstilling. Custom-bygget automatisering kan køre på din egen infrastruktur.
Når du har brug for fuld kontrol over API-forbindelser. Direkte API-til-API forbindelser uden mellemled er hurtigere, billigere på sigt, og giver dig fuld kontrol over fejlhåndtering og datalogning. Læs mere om API integration til CRM og leadssystem som en del af et custom-automatiseringsprojekt.
Tommelfingerregel: brug Zapier til at forbinde to standardsystemer på en enkel måde. Brug custom-automatisering når processen er kompleks, kræver AI, håndterer følsomme data, eller skal skalere uden løbende abonnementsomkostninger.
Hvad custom automatisering faktisk koster
Frygten for custom-udvikling handler ofte om pris. Og ja, et skræddersyet system koster mere at bygge end at sætte et Zapier-flow op. Men sammenligningen er forkert. Det rigtige spørgsmål er: hvad koster de to løsninger over 3 år, og hvilken løser faktisk problemet?
Et custom automatiseringsprojekt starter fra 15.000 DKK for en afgrænset proces. Det er en engangsinvestering. Ingen månedlig regning, ingen prisstigninger, ingen flow der holder op med at virke fordi en API ændrede sig.
For de processer der faktisk fortjener automatisering - de gentagne, tidskrævende, AI-krævende opgaver - er custom den rigtige løsning. For hurtige forbindelser mellem standardsystemer er Zapier helt fint.
Usikker på hvad der passer til din situation? Beskriv processen i kontaktformularen, og jeg vurderer inden for 24 timer hvad der giver mest mening.